4. juni 2014 - Ansigtskrøbling? (5) (Keld M Hansen)
Hej igen Jesper og tak for svaret
I forbindelse med Robert Voxens spørgsmål om udtrykket "ansigtskrøbling", blev der lagt op til at udtrykket skulle stamme fra en dialog, hvor Monrad
bliver kaldt ansigtskrøbling, og du nævner selv at hans synshandicap nævnes i nummeret "Velkommen til Lorteøen" fra Lorteøen-albummet, hvor man da
også hører Rislund omtale "..det vældige stykke glarmestersvendestykke.." som Monrad altså har smidt op midt i ansigtet.
Imidlertid er det, som det fremgår af nummeret "Hvad er egentlig en psykopat" fra samme udgivelse, altså Jan Monrad der omtaler sig selv med denne,
efter hans egen holdning, ikke særlig rare betegnelse.
Samtidig med at jeg må udtrykke min glæde over min tilsyneladende nyvundne status som såkaldt "fast citatgætter", vil jeg oplyse om at jeg på eget
initiativ har fremsendt Robert Voxen et direkte svar på hans spørgsmål, således at han ikke nødvendigvis må vente til en sen søndagsnattetime med
at få spændingen udløst.
Med det bedste hilsner
Keld M Hansen
keldmhansen (at) gmail. com