18. marts 2013 - Lidt om Ugens Quiz (Stefan Garvig)

Forrige uges citat - Offer for et attentat - voldte mig mange kvaler. Jeg søgte og søgte over det hele, overalt havde jeg været, en kæmpe sikkelkælder gennemgik jeg - uden held.
Slukøret læser jeg nu, hvor citatet stammer fra - 1991. Det er en cd, som jeg ellers selv mener at være 100% hjemmevant i - men her måtte jeg sgu give fortabt. Ærgerligt, ja. Men så fik jeg da i min søgen lyttet til næsten samtlige andre udgivelser med d'herrer, og det er jo altid fornøjeligt. Ligesom din herlige kvist, der egentlig er bedst, når den er sværest.

Bedste M&R-hilsner fra
Stefan Garvig
sg (at) info. dk


Hej Stefan

Beklager min lange svartid, men da du jo ikke stillede et egentlig spørgsmål, gled din mail lidt ud i glemslen... :-(

Men jeg skal da ikke undlade at udtrykke tilfredshed med, at du trods alt føler dig udfordret af den ugentlige quiz - også selvom det ikke sker hver gang. Lidt 'pinligt' for dig måske, at du ikke kan genkende et citat fra 1991, som for mange nok er det mest gennemlyttede og reciterede album af alle d'herrers udgivelser. ;-P

Og selv om du ikke er med hver uge, så byder du jo ofte ind, og er således med til at holde denne lille gætteleg i live. For uden quiz-deltagere - ingen quiz.

Med venlig hilsen
Jesper Andersen